Jægeres og samleres kost er menneskets naturlige ernæring.

Brød er ikke livsnødvendigt.

De senere års forskning vedrørende Stenalderkost tyder på at glykæmisk index og syre-base balance er nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring.

Behandling af fedmeepidemien kræver udbredelse af nye ernæringsteorier. Der findes ingen officiel vejledning i sammensætning af en slankende kost.

Glykæmisk index er et nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring. I millioner af år har mennesket spist kost med et lavt glykæmisk index dvs. fødevarer, der ikke udløser nævneværdig blodsukkerstigning. Ernæringsforskere har i mange år forsøgt at finde frem til den rigtige brug af dette begreb. En lang række fødevarer udløser ikke blodsukkerstigning. Det er kød, fjerkræ, fisk, æg og mange grønsager som asparges, avocado, auberginer, bladselleri, bladgrønsager, broccoli, blomkål, champignon, hvidløg, løg, peberfrugt, porre, kål, rosenkål, squash, tomat, hasselnødder og valnødder.

Syre-base balance er det andet nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring. Ved nedbrydning af svovlholdige aminosyrer i kroppen dannes svovlsyre. Ved nedbrydning af frugt og grønt dannes bikarbonat, der neutraliserer svovlsyre. Svovlsyren bør neutraliseres for at undgå at der hentes calcium fra knoglerne. Fuldkornsbrød og brune ris er syredannende på grund af et højt proteinindhold. Hvis vi i årevis forsømmer at spise frugt og grønt øges risikoen for udvikling af osteoporose (knogleskørhed). Behovet for planteføde kan forklares ved at vi nedstammer fra afrikanske menneskelignende aber, der levede af planteføde. 

Mennesket er ikke altædende.

Menneskets store succes sammenlignet med andre dyrearter skyldes sandsynligvis nedarvet behov for både panteføde og dyrisk føde. Civilisationen har udviklet sig hurtigere end menneskekroppen kan følge med. Det er en populær opfattelse at mennesket er altædende. Men det er vi ikke.

En omformulering af et centralt spørgsmål kunne se sådan ud: Hvis katte tager mus, køer æder græs og løver æder store græsædende dyr. Hvad er så menneskets naturlige ernæring? Det er vigtigt at forstå at mennesket  ikke på længere sigt tåler at være et altædende dyr når man står over for de enorme mængder af forskellige fødevarer man møder i et civiliseret samfund. Menneskekroppen tåler ikke hvad som helst.  En lang række fødevarer kan vi ikke spise uden at blive fede. Det burde ikke længere være en gåde hvilke fødemidler det drejer sig om. Men det er det i praksis fordi vi har glemt hvordan vi er kommet frem til den mad de fleste mennesker spiser i dag.

Udgangspunktet for kampen mod fedmeepidemien må nødvendigvis være menneskets naturlige ernæring. En kat får diabetes når den bliver fodret med mange kulhydrater. Mennesket risikerer også at få diabetes af at spise for mange kulhydrater som f.eks. brød, pizza, pasta, kartofler og sodavand med sukker.

Vores ernæringsmæssige historie.

Det er nødvendigt at forstå hvorledes det moderne menneske  homo sapiens er udviklet. Vores ernæringsmæssige historie fortæller at planteføde og senere også kød var en var en forudsætning for udvikling i Afrika gennem flere millioner år. I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden. Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød. De fleste danskere nedstammer fra rensdyrjægere, der ved jægerstenalderens begyndelse indvandrede sydfra ved sidste istids ophør for 15.000 år siden. Jægerstenalderen kaldes også palæolitikum eller ældre stenalder. Det blev varmere og i de følgende årtusinder blev der jaget vildsvin, kronhjort, rådyr og urokse. Øget jagttryk reducerede bestanden af urokser. I Ertebølletiden søgte folk ud til kysterne og supplerede det dalende jagtudbytte med føde fra havet. Jægerstenalderen sluttede for 6000 år siden da agerbrugsrevolutionen kom til Danmark. Tiden der fulgte kaldes bondestenalderen, neolitikum eller yngre stenalder. Danskerne ophørte med at være jægere og samlere. Vi nedstammer fra disse mennesker, der levede som jægere, fiskere og samlere. Antropologiske undersøgelser af disse menneskers tænder og isotopundersøgelser af deres knogler  viser at græsædende dyr udgjorde en stor del af deres ernæring. Vores mave- tarmkanal viser strukturel lighed med kødædende dyrs.                                                                                                                                                                                                                                                          

Moderne rekonstruktion af jægeres, fiskeres og samleres kost.      

Mange forskere mener i dag at jægeres og samleres kost er menneskets naturlige ernæring. Den er karakteriseret ved :    

1) Lav glykæmisk belastning (dvs. lavt indhold af stivelse) fordi  kornprodukter herunder brød , ris pasta er underlødige og overflødige fødemidler i relation til magert kød, fisk, grønsager og frugt.

2) Højt indhold af omega-3 fedtsyre og lavt indhold af mættede fedtsyrer og transfedt.

3) Et passende indhold af dyrisk protein (se stenalderkostcirklen), der mætter bedre end planteføde.

4) Højt indhold af vitaminer, antioxydanter og mineraler. 

5) Syre-base balance , der mindsker behovet for calciumtilførsel fra mejeriprodukter.

6) Lavt forbrug af salt.          

7) Højt fiberindhold fra grønsager og frugt. 

Vore fjerne stenalderforfædres ernæring varierede efter årstid og klima. Kød fra dyr, æg, fisk, grønne blade, grønsager med lavt indhold af stivelse og frugt har været vores naturlige ernæring i de sidste 2 millioner år. Fedtindholdet i fisk og vildt passer bedre til vores behov end fedtet i kornprodukter, bønner, vegetabilske olier og andre kulturplanter. I tusinder af år jagede  vore forfædre rensdyr, vildsvin, kronhjorte, rådyr og mange andre dyr. Urokser og mammutter blev jaget til der ikke var flere.  Agerbrugets  indførelse for kun 6000 år siden betød mad til en voksende befolkning og ændrede danskernes spisevaner.

Trods ydre moderne civilisation er vi stadig jægere, fiskere og samlere.  Kornprodukter kan undværes. Der er brug for en ny kostcirkel med  magert kød, fisk, masser af frugt, grønsager og uden kartofler, brød, pasta, pizza, ris og andre kornprodukter. Kornprodukter er ikke menneskets naturlige ernæring.

Jægere, fiskere og samlere er slanke.

Globetrotteren Jens Bjerre har med sine film vist de indfødte australiers katastrofale møde med agerbrugsrevolutionen. Da Jens Bjerre første gang mødte disse stenaldermennesker, var de sunde og slanke. Men kun 40 år senere var mange blevet overvægtige og syge efter deres møde med vestlig civilisation.
 

Der er brug for en ny livsstil.

Agerbrugsrevolutionen  raser i dag mere end nogensinde. Befolkningstilvækst og tekniske fremskridt har fjernet os fra vores natur. Vore arveanlæg er stadig på stenalderstadiet og hos mange af os  ikke udviklede til at spise brød. En række sygdomme er knyttet til indtagelse af brød og andre kornprodukter: overvægt, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, åreforkalkning og øget fedtindhold i blodet. Det er sygdomme, der plager civiliserede lande med tiltagende hyppighed. Overvægtige lider oftere af søvnapnø fordi en tyk mave trykker på lungerne i liggende stilling.
Kornprodukter kan fremkalde knogleskørhed i en befolkning, der indtager størstedelen af kalorierne som kornprodukter.

Jægeres og samleres kost kaldes også palæolitisk ernæring. Der i dag et stigende antal forskere der mener at jægeres og samleres ernæring er menneskets naturlige ernæring. Det er muligt at omsætte denne viden til nutidige forhold så vi kan handle i et supermarked i stedet for at gå på jagt og samle bær, nødder, rødder, grønne blade og skovæbler.

Motionen må vi skaffe os på anden måde.  Menneskets jagt efter føde giver i dag ikke mere naturlig bevægelse.  

Ernæringsrådets fejltagelse er med til at vedligeholde fedmeepidemien.

Det er en udbredt misforståelse at brød, pasta og ris er livsnødvendige fødemidler. Denne misforståelse fremmes af de mange kostcirkler og kostpyramider, der bruges overalt i verden af regeringer til at belære befolkningen om hvad der er sund ernæring. De gamle kostpyramider og kostcirkler indeholder store mængder brød, pasta, ris og kartofler, som ikke er livsnødvendige i et overflodssamfund. Det er en ulogisk sammenblanding af livsnødvendige og ikke-livsnødvendige fødemidler i disse kostsymboler, der er opstået på baggrund af den ernæringsmæssige katastrofe, der begyndte her i landet for kun 6000 år siden med agerbrugets indførelse. Med de anbefalede store mængder af brød, pasta , kartofler og ris er disse traditionelle kostsymboler vildledende fordi de ikke klart viser hvad der er menneskets naturlige ernæring. Mejeriprodukter, kornprodukter, bønner, salt, forarbejdede fedtholdige fødemidler og forfinede kulhydrater som sukker og alkohol er ikke menneskets naturlige ernæring. Der er ikke brug for disse kostsymboler i et overflodssamfund. Læs om Ernæringsrådets ubegrundede godkendelse af  FDB´s forældede kostpyramide på Internettet. Søg artiklen på navnet: En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide.

Om udviklingen af Stenalderkostcirklen.

Det er muligt at konstruere mange forskellige stenalder kostcirkler. Stenalderkost eller palæolitisk ernæring må nødvendigvis defineres ud fra hvor i verden man befinder sig. Det er muligt at fremstille mange forskellige stenalderkostcirkler. Det har Ivan Crowe vist  i sin bog med en række tegninger af stenalderlandskaber : 1) afrikansk regnskov, 2) afrikansk savanne, 3) nordaustralsk kystlandskab,3) ørkenlandskab i det centrale Australien, 4) subarktisk landskab, 5) Nordamerikansk skovlandskab,  6) sydamerikansk regnskov, 7) europæisk landskab der gennemstrømmes af en flod og 8) steppelandskab fra asien .Fra et dansk synspunkt er det  naturligt at vælge et europæisk landskab, der gennemstrømmes af en flod med levende dyr og planter som udgangspunkt for opbygning af en europæisk stenalderkostcirkel. Traditionelle kostsymboler er sammensat af varer man finder på hylderne eller fryseren i et supermarked. Mange planter og dyr der fandtes for 40.000 år siden findes ikke længere. Det er nødvendigt at rekonstruere en stenalderkostcirkel (palæolitisk kostcirkel) ud fra de varer der findes i et supermarked.

Hvis løver æder græsædende dyr og katte tager mus hvad er så menneskets naturlige føde?

Glykæmisk index og syre-base balance er moderne videnskabelig veldefinerede begreber som kan bruges til at definere menneskets naturlige ernæring.

 

Sådan kan man sammensætte en moderne jægerstenalderkost.

 

 

Fedmeepidemien er hverken gådefuld eller multifaktoriel. Årsagen til fedmeepidemien er at vi ikke lever som jægere og samlere. Jægeres og samleres ernæring og levevis er et nyt grundlag for behandling af fedme. Loren Cordains bog er lige nu det bedste bud på en praktisk vejledning. Stenalderkostcirklen og enkle madlavningsprincipper er pædagogiske hjælpemidler.

Hovedværket om stenalderkost er bogen Evolutionary Aspects of Nutrition and Health. Det er en bog på 145 sider der koster ca. 2000 kr. Så der er ikke mange her i landet der har læst den. Det er nødvendig læsning hvis man vil sætte sig ind i Stenalderkost på et højere plan. En stor del af forskningen bag Stenalderkost kan downloades på www.thepaleodiet.com.

Lige så hurtigt jeg kan, vil jeg oversætte disse artikler og lægge dem op her på siden.


 

Litteratur:                                                                       

Richelsen B, Andersen NL, Fint A, Hermansen. En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide. Ugeskrift for læger 167/8. 927-931.. 2005.                                                                                                                         

Simopoulos AP ed. Evolutionary Aspects of Nutrition and Health. Diet, Exercise, Genetics and Chronic Disease. World Review of Nutrition and Dietetics. vol. 84. 1999.

Jensen J. Danmarks Oldtid. Stenalder. Gyldendal. 2001.

Lindeberg S, Cordain, Eaton SB. Biological and clinical potential of af Paleolithic diet. J Nutr Envion Med 2003 149-160.

Eaton S. Boyd, Shostak M,  Konner, M: The Paleolithic Prescription. A program of diet & exercise and a design for living. Harper & Row. 1988                                                                                    

Cordain L: The Paleo diet. New York, NY: John Wiley & Sons, 2002.                                                                                                                         

Cordain L: Cereal grains: Humanity`s double-edged sword. I: Simopoulos A P, ed. Evolutionary aspects of nutrition and health. Diet, exercise, genetics and chronic disease. World Rev Nutr Diet, 1999: 84:19-73  

Lee RB, Daly R. The Cambridge Encyclopedia of hunters and gatherers. Cambridge University Press 2004.

Bosinski G. Les civilisations de la prehistoire. Les chasseurs du Paléolithique superieur.(40.000-10.000 av. J.-C). Editions Errance.1990.

Delson E, Tattersall, Van Couvering JA, Brooks AS., eds. Encyclopedia og human evolution and prehistory, 2 ed. Garland Publishing, Inc.2000.

Mann NJ. Paleolithic nutrition: what can we learn from the past? Asia Pac J Clin Nutr 2004;13:s17..     
                                                                                                                                                                                                                                              

Shils M E, Olson J A, Shike M, Ross A C, eds.: Modern nutrition in health and disease, 9 th ed. Williams & Wilkins 1998.

Cunliffe B: The Oxford Illustrated History of Prehistoric Europe. Oxford University Press 2001.                                                     

Fagan BM. People of the Earth. An introduction to world prehistory, 9 th ed.L1998.indbriar Corp.

Cordain L, Eaton S. B, Sebastian A, Mann N, Lindeberg S, Watkins BA, O´Keefe JH, Brand Miller J: Origins and evolution of the western diet: Health implications for the 21st century. Am J Clin Nutr 2005;81:341-54.

Truswell AS: Practical and realistic approaches to healthier diet modifications. Am J Clin Nutr. 1998;67(3 suppl):583S-90S.

Ungar PS, Teaford MF: Human Diet. Its origin and Evolution. Bergin & Garvey.2002.

Fagan BF:  People of the earth. An introduction to world prehistory. Longman 1998.

Stanford CB, Bunn HT: Meat-Eating and human evolution. Oxford University Press 2001

Jensen PKA: Da mennesket blev menneske. Gyldendal 2004.

Rolls BJ, Roe LS, Meengs JS : Salad and satiety: energy density and portion size of a firstcourse salad affect energy intake at lunch. J Am Diet Assoc. 2004; 104(10): 1570-6.

Sebastian A, Frasetto LA, Sellmeyer DE, Meriam RL, Morris RC Jr.: Estimation of the net acid load of the diet of ancestral preagricultural Homo sapiens and  their hominids ancestors. Am J Clin Nutr 2002;76:1308-16.

Lee RB, Daly R: The Cambridge encyclopedia of hunters and gatherers. Cambridge University Press.1999.

Crowe I. The quest for food. Its role in human evolution & migration. Tempus.2000.

Painter J, Rah J-H, Lee Y-K. Comparison of international food guide pictorial representations. J Am Diet Assoc.2002;102:483-89.

Anderson GH, Moore SE. Dietary Proteins in the regulation of food intake and body weight in humans. J.Nutr.134:974s-979s.2004.

En del litteratur om  Stenalderkost og palæolitisk ernæring kan downloades på www.thepaleodiet.com.

 

Loren Cordains bog  The Paleo Diet udkom i Danmark med titlen Stenalderkost på forlaget Libris i 2004. Den kan bruges sammen med Stenalderkostcirklen. Nogle grundlæggende stenalderernæringsprincipper for normalvægtige kan læses i bogen "The Paleo Diet for Athletes" af Loren Cordain og Joel Friel. Den udkom 2005. Kartofler er her medtaget som stenalderkost. I bogen  konstateres endnu en gang at pasta  ikke er stenalderkost.

 

Kilde:

Christian Bobzin
læge

.